Gå til indholdet

Højesteret: Forhindret kontakt og forældrefremmedgørelse vejer tungt – men er ikke altid afgørende for forældremyndigheden

Offentliggjort 4. september 2025

Højesteret fandt den 4. september 2025, at en mor uden påviselig grund havde forhindret kontakt, og at barnet havde været udsat for forældrefremmedgørelse. Alligevel fik moren forældremyndigheden efter en samlet vurdering af barnets tilknytning.

Hvad handlede sagen om?

Sagen (BS-2041/2025-HJR) angik forældremyndighed, bopæl og samvær for en pige, B. Hun kom som 3-årig fra Mexico til Danmark med sin mor, M, som var gift med A. A var hverken retlig eller biologisk far, men fik i 2021 fælles forældremyndighed ved en aftale godkendt af Familieretshuset. Parterne gik fra hinanden i 2022, det seneste samvær mellem A og B fandt sted i juni 2023, og i maj 2024 flyttede M og B tilbage til Mexico.

Hvad lagde Højesteret til grund?

Højesteret tiltrådte, at den fælles forældremyndighed skulle ophæves efter forældreansvarslovens § 11, 2. pkt., og at begge parter var egnede til at drage omsorg for B. Højesteret lagde samtidig til grund, at:

  • M uden påviselig grund i en længere periode havde forhindret A's kontakt med B,
  • B havde været udsat for forældrefremmedgørelse i forhold til A, og
  • A var den part, der havde bedst evne til at samarbejde og dermed på længere sigt sikre B's kontakt til den anden part.

Hvorfor fik moren alligevel forældremyndigheden?

Heroverfor lagde Højesteret vægt på B's stærkeste tilknytning til M, at M havde været den gennemgående primære omsorgsperson, at B nu boede og gik i skole i Mexico, og at A hverken var retlig eller biologisk far og først fik del i forældremyndigheden, da B var 5 år. Efter en samlet vurdering var det bedst for B, at M fik forældremyndigheden. Der blev heller ikke fastsat samvær med A på nuværende tidspunkt.

Juridisk kontekst

Forældreansvarslovens § 4 fastslår, at alle afgørelser træffes ud fra barnets bedste. Samarbejdsevne – herunder viljen til at sikre barnets kontakt til den anden forælder – indgår som et vigtigt moment, når domstolene vurderer, hvem der skal have forældremyndighed eller bopæl. Dommen viser, at retten udtrykkeligt kan konstatere chikane og forældrefremmedgørelse, men at det indgår i en samlet afvejning sammen med tilknytning, kontinuitet og barnets aktuelle livssituation.

Hvad betyder det for forældre?

  • Dokumentér konkret og sagligt, hvis kontakt eller samvær forhindres – datoer, beskeder, aflyste samvær.
  • Vis selv samarbejdsvilje; det tillægges vægt.
  • Vær opmærksom på, at tilknytning og barnets faktiske hverdag også vejer tungt, og at forløbet tid kan få betydning.
  • Søg rådgivning hos en advokat eller partsrepræsentant i din konkrete sag.

Artiklen er et neutralt resumé og ikke juridisk rådgivning.

  • forældremyndighed
  • samarbejde
  • forældrefremmedgørelse
  • Højesteret

Kilder