Højesteret: Barnets frygt afgjorde, at samvær blev erstattet af overvågede FaceTime-samtaler

Baggrund

I sag BS-39232/2024-HJR havde faren, F, ikke haft samvær med barnet, B, siden forældrenes skilsmisse i oktober 2022. Efter landsrettens dom blev der i efteråret 2024 forsøgt overvåget samvær, men det måtte opgives, fordi B modsatte sig og gav udtryk for frygt for at møde F.

Højesterets vurdering af barnets perspektiv

Højesteret fandt, at det på grund af den frygt, B havde opbygget, ville være til skade for B at gennemføre overvåget samvær. Faren fik derfor ikke medhold i sin principale påstand.

Samtidig fandt Højesteret, at det var bedst for B at bevare kontakten til F. Under hensyn til B's negative indstilling skulle kontakten genetableres gennem fire overvågede FaceTime-samtaler, hvor B i trygge rammer kan se og tale med F uden at mødes fysisk – efter Familieretshusets nærmere bestemmelse.

Juridisk kontekst

• Forældreansvarslovens § 19, stk. 1: barnets forbindelse med begge forældre søges bevaret gennem samvær.
• § 22: i særlige tilfælde kan der fastsættes anden kontakt (telefon, video, breve m.v.), også som led i en optrapning mod egentligt samvær.
• § 4 a var ikke til hinder for kontakten, selv om F tidligere (senest 2008) var dømt for grov vold.

Familieretshusets rolle: børnesamtalen

Barnets perspektiv belyses i praksis især gennem Familieretshusets børnesamtaler. Ifølge Familieretshuset giver børnesamtalen barnet mulighed for at fortælle om sine tanker, følelser og ønsker om samvær, bopæl eller forældremyndighed. Barnet indkaldes først til en forsamtale med en fast kontaktperson, kan have en bisidder med, og det understreges over for barnet, at det ikke skal bestemme, men blive hørt.

Hvad betyder det for forældre?

• Barnets udtalelser og trivsel tillægges betydelig vægt – men afgørelsen træffes ud fra barnets bedste, ikke alene barnets ønsker.
• Hvis fysisk samvær ikke kan gennemføres, kan anden kontakt være en vej til at holde relationen åben.
• Forbered barnet neutralt på børnesamtalen, og undgå at påvirke, hvad barnet siger.

Artiklen er et neutralt resumé og ikke juridisk rådgivning.